Når man spørger Azadeh, hvorfor hun har valgt at arbejde som familiebehandler, kommer svaret prompte:

”Jeg gør det her for børnene. For hold op, hvor er der mange børn, der mangler en tydelig voksen. Børn, som befinder sig midt i kaos og må finde strategier til at beskytte sig selv for at kunne holde ud at være dér. Derfor betyder det rigtig meget for mig, at jeg kan se, at der sker positive ændringer i deres liv.” 

Og de positive ændringer i barnets liv går oftest gennem forældrene, fortæller hun.   

”Der er altid en grund til, at et barn opfører sig, som det gør. Det kommer aldrig ud af det blå. Derfor skal forældrene støttes til at kigge bagom årsagerne til den adfærd, som de oplever som problematisk. Det handler, om at de skal lære at se, hvordan tingene ser ud med barnets øjne.”  

Og i det arbejde er Memoxmetoden ifølge Azadeh guld værd.

Livshjulet giver nye informationer

Memoxmetoden er en faglig guidebog, som er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, Memox igennem årene har gjort sig med, hvad der skaber positive ændringer i familiebehandlingen i udsatte familier. 

Metoden bygger på Livshjulet. Det er et værktøj, som er inddelt i 12 tematikker, der er vigtige for familiens tryghed og trivsel.  Indenfor hver tematik kan familien sammen med familiebehandleren score sig selv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er det laveste og 10 er det højeste niveau. 

Livshjulet kan på den måde bruges som et samtaleværktøj, som er med til at og sikre, at familiebehandleren undersøger alle de vigtige aspekter af familielivet.  Og særligt tager fat på dem, der spænder ben for den gode trivsel og de positive ændringer..

Arbejdet med Livshjulet giver håb om positive ændringer

”Jeg får foræret en masse informationer ved at bruge Livshjulet sammen med familien. Jeg lader dem selv krydse af, hvor de ligger på skalaen, og så spørger jeg nysgerrigt ind til, hvorfor de har scoret sig selv som de har. Og hvad der skal til for, at de kan flytte sig fx fra 8 til 10,” forklarer Azadeh. 

Efter et stykke tid tager hun Livshjulet frem igen og lader atter familien score sig selv. Og det er hendes erfaring, at det betyder meget for familien, når de sort på hvidt kan se, at der er sket en udvikling. 

Azadeh har for nylig brugt Livshjulet sammen med en ung, som har et meget svært forhold til sine forældre. 

”Hun kan jo godt mærke, at der er sket ændringer derhjemme. Men der er stadig er masser af udfordringer. Og her hjælper det at bruge Livshjulet til at kigge tilbage og snakke om, at vi er på vej. Og at hendes forældre har rykket sig. Det giver håb,” fortæller Azadeh og tilføjer:

”Og så er er det samtidig også en motivationsfaktor for mig som familiebehandler at kunne se, at tallene over tid blive højere og højere i livshjulet.” 

Det hjælper at bruge Livshjulet til at kigge tilbage og snakke om, at vi er på vej. Det giver håb.

Azadeh, familiebehandler

”Jeg har fx lavet den øvelse, der hedder Spiren, hvor alle i familien hver for sig skal skrive tre konkrete ting ned, som de vil gøre for hinanden for at udvise omsorg.  Det mest interessante var, at de var meget enige. Men det var de bare ikke klar over, fordi de så tit talte forbi hinanden. Så deres problem var ikke, at de ikke havde omsorg for hinanden. Men at de var dårlige til at kommunikere i hverdagen. Så nogle gange handler dét, der fylder meget, måske om noget helt andet – og det var en aha-oplevelse for den her familie.”

Kommer langt i familiebehandlingen med de rigtige spørgsmål 

Men øvelserne kan ikke stå alene. Aha-oplevelser og nye indsigter opstår kun, når familiebehandleren går ind med sin faglige nysgerrighed og er god til at stille spørgsmål, der inddrager familien og sætte nye refleksioner i gang hos dem.

”Det er meget vigtigt for relationen til familien, at de føler, at du er dér for at hjælpe dem videre. Du skal lægge dine antagelser på hylden og i stedet stille de rigtige, specifikke og nysgerrige spørgsmål. Det er dem der giver øvelserne værdi, og det er dem, der gør, at familierne føler sig mødt og set.”