Dette debatindlægget blev bragt i Dagbladet Information

DF’s forslag om flere tvangsfjernelser er ødelæggende. Hvis vi virkelig vil give børn mulighed for en fremtid uden kriminalitet, må vi starte med at møde dem som individer, ikke som medlemmer af en klan.

Børn skal kunne tvangsfjernes alene på baggrund af, at de vokser op i »kriminelle klanfamilier«. Sådan lyder forslaget fra Dansk Folkeparti, der blandt andet vil forpligte de sociale myndigheder til at reagere straks, uden at det skal begrundes i manglende forældreevne, men alene i barnets opvækstmiljø. Forslaget bygger videre på en politisk beslutning fra tidligere i år, hvor et bredt flertal i Folketinget valgte at sidestille kriminelle familier med bandemiljøer.

Og netop det princip vil jeg bede alle, og især politikerne, om at stoppe op og reflektere over. Er vi på vej ud på et spor, hvor vi risikerer at anbringe børn alene ud fra slægtskab og mistanke i stedet for konkret vurdering af barnets trivsel og forældrenes omsorgsevne?

På samme måde må vi også reflektere kritisk over sproget. At bruge betegnelsen »kriminelle klanfamilier« er ikke blot upræcist; det er stigmatiserende, nedbrydende og i nogle tilfælde direkte ekskluderende. Det tenderer mod et sprogbrug, hvor hele familier, og dermed også børn, kategoriseres ud fra etnisk, social og kulturel baggrund. Det er uetisk, og det risikerer at forstærke den mistillid og marginalisering, som vi faktisk har brug for at nedbryde.

Vi kan ikke tale om forebyggelse og tidlig indsats samtidig med, at vi bruger begreber, der fratager mennesker retten til en ny fortælling. Hvis vi virkelig vil give børn mulighed for en anden fremtid, må vi begynde med at møde dem som individer, ikke som medlemmer af en klan.

Automatisk tvangsfjernelse hjælper ikke børnene
Rigspolitiet oplyser, at der er identificeret 35 såkaldte kriminelle familier i Danmark. Det er alvorligt. Men er det virkelig nødvendigt at ændre lovgivningen og anbringelsespraksis for 35 familier, uden samtidig at diskutere, hvad det vil koste samfundet menneskeligt og økonomisk, hvis vi fejler?

Børn fra udsatte miljøer, også med kriminalitetsbaggrund, har ikke brug for, at tvangsfjernelse sker på baggrund af mistanke eller slægtskabsrelationer alene. De har brug for mennesker, der ser dem, arbejder med dem og bygger bro. De har ikke brug for at blive flyttet væk, uden at vi kan garantere, at de får det bedre.

Vi ved fra VIVE’s trivselsundersøgelse, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, ofte oplever lavere social og mental trivsel end andre børn og unge. Det er både dyrt og dybt uetisk.

Tværtimod efterspørger vi i praksis flere ressourcer til tidlig indsats, tilknytningsbaseret familiebehandling (det vil sige terapi og støtte, der styrker den følelsesmæssige forbindelse og tryghed mellem barn og forældre) og systematisk støtte, så vi kan skabe reelle forandringer, før det bliver nødvendigt at fjerne børn.

Når vi lykkes med at bryde negativ social arv, er det netop, fordi vi kommer tidligt, tillidsfuldt og tydeligt ind i familiernes liv, og ikke fordi vi fjerner børn på baggrund af familiehistorik alene.

Øget stigmatisering gør kriminalitetsproblemet værre
Jeg ved, hvor svært det er at arbejde med familier, hvor kriminalitet er en del af hverdagen. Jeg ved også, hvor vigtigt det er at forstå, at mange af dem ikke er begyndt med kriminalitet som valg, men som konsekvens af mangel på arbejde, uddannelse, muligheder og anerkendelse.

Når man vokser op i et samfund, hvor man ikke bliver lukket ind, så ender nogle med at tage dårlige beslutninger og senere måske bruge vold eller kriminalitet for at beskytte det, de har. Det er ikke i orden. Men vi kan arbejde med det.

Der er håb, hvis vi tør investere i det. Jeg har set mennesker forlade kriminalitet, fordi de endelig fik en plads i et fællesskab, et arbejde at stå op til, en voksen der troede på dem eller en uddannelsesvej, de kunne lykkes med.

Hvis vi virkelig vil bryde negativ arv, må vi ikke lade tvangsfjernelse være udgangspunktet, men i stedet arbejde på at ændre den fortælling, de er født ind i.

Jeg siger ikke, at vi skal vende det blinde øje til organiseret kriminalitet. Det skal mødes med konsekvens. Men jeg insisterer på, at vi ikke må lade børn betale prisen for en symbolpolitisk kamp mod deres forældre.

Vil vi være et samfund, der straffer familier kollektivt, eller et samfund, der investerer i mennesker, også dem med modvind i bagagen? Jeg opfordrer Folketingets partier til at invitere praktikere med ved bordet, inden de træffer beslutninger, som får vidtrækkende konsekvenser for børn og familier.

Kan en investering i omfattende familiebehandling både øge trivslen hos udsatte familier og samtidig finansiere sig selv på sigt? Det skal en ny social investering i Vejle Kommune give svaret på.

Vejle Kommune er her i foråret klar til at pege på de første af i alt 25 udsatte familier, som skal have glæde af en mere intensiv hjælp, end den man normalt ville sætte i gang.

Det er DSI – Den Sociale Investeringsfond, der har sagt ja til at investere 4,8 mio. kr. i familiebehandling til de 25 familier. Selve støtten til familierne ydes af en privat leverandør, mens Vejle Kommune kun skal betale for ydelserne, hvis målene med indsatsen bliver opnået.

Memox valgt som leverandør

De 25 familier er alle familier, hvor en eller begge forældre har en anden etnisk baggrund end dansk, og hvor en af forældrene og/eller børnene ikke taler eller taler begrænset dansk.

Memox er valgt som leverandør af familiebehandlingen, fordi familiekonsulenterne i Memox netop taler sproget og forstår kulturen i familierne. Familiebehandlingen skal derfor ikke ske gennem tolk, og familierne har også mulighed for at få hjælp aften og nat. Det er en stor fordel i familier med et højt konfliktniveau og komplekse problemer.

Vejle Kommune har allerede et velfungerende samarbejde med Memox og har gode erfaringer med at tilbyde netop udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk hjælp. Memox har erfaringer fra samarbejde med 70 kommuner, og medarbejderne taler tilsammen op til 80 forskellige sprog og dialekter.

Klare mål for hjælpen

Vejle Kommune visiterer over de næste to år i alt 25 familier til familiebehandling hos Memox.

20 af familierne visiteres til almindelig familiebehandling, mens fem familier har brug for intensiv familiebehandling. Det er familier, hvor et eller flere børn viser alvorlige tegn på mistrivsel eller risikerer anbringelse uden for hjemmet. Et forløb med familiebehandling varer ca. 10 måneder.

– En tryg barndom er en vigtig del af et godt liv og en god fremtid for alle børn, siger fondschef i DSI, Camilla Bjerre Damgaard. Med denne investering får flere familier adgang til den meget fleksible støtte, som gives med udgangspunkt i familiernes sproglige og kulturelle sammenhæng – det giver familie og børn en bedre hverdag. Det hjælper både familierne, og det giver også en økonomisk gevinst for kommunen, understreger Camilla Bjerre Damgaard.

– Vi er glade for, at Vejle Kommune har valgt os som samarbejdspartner på dette vigtige udviklingsprojekt, der rammer lige ind i Memox’ kernekompetence som specialister i familiebehandling i familier med anden etnisk baggrund. Sammen tænker vi social innovation på en ny måde. Det er den vej, vi skal gå på det sociale område, siger adm. direktør i Memox Astrid Ravnsbæk.

I Vejle glæder de sig til at se resultatet af investeringerne.

– Partnerskabet giver os dels mulighed for at sætte gang i en mere indsatstung hjælp, end vi normalt ville gøre, og dels er det med effektmålingen og betalingsmodellen en rigtig god øvebane til at blive endnu dygtigere til at vurdere langsigtede effekter af vores indsatser, siger chef for Familie & Forebyggelse i Vejle Kommune, Anette Ravn Olsen.

Vejle Kommune, DSI og Memox har aftalt en række mål, som skal være opfyldt ved afslutningen af behandlingen:

• Familiernes handleplansmål opfyldes.
• Færre børn er i risiko for anbringelse efter behandlingen.
• Familien oplever en øget trivsel.
• Børnene har mindre fravær i skolen.
• Familien har brug for færre støttetimer efter endt behandling.

Skal kun betale for indsatser, der virker
Jo flere mål behandlingen opfylder, jo flere penge skal kommunen betale tilbage til investor.

Hvis indsatsen leverer de forventede resultater og dermed også skaber den forventede sociale forandring, betaler Vejle Kommune hele lånet plus et risikotillæg. Den præcise tilbagebetaling afhænger af de konkrete resultater. Hvis kun nogle af målene opfyldes, betaler kommunen et mindre beløb, og investeringsfonden dækker underskuddet.

Beregninger viser, at hvis projektet bliver en succes for de udsatte familier, kan det også på sigt blive en god forretning for Vejle Kommune.

Der er dels de direkte besparelser på de ydelser, kommunen normalt ville sætte i gang –  og tolkeudgifter, og dels vil familierne forhåbentlig have behov for mindre hjælp fremover, f.eks. i form af støttetimer og anbringelser.

Indsatsen evalueres løbende

Partnerskabet har indgået en aftale med en ekstern evaluator, der følger hele forløbet. Evaluator skal følge op på mål og tilbagebetalingsmål og opsamle viden om sammenhængen mellem indsatser, målgrupper og effekter.

Kontaktpersoner:

DSI: Presseansvarlig Nanna Lodberg Theut, T: 41 85 10 05, [email protected]

Memox: Chefkonsulent Rikke Burild, T. 53 62 33 17, [email protected]Vejle Kommune: Chef for Familie & Forebyggelse Anette Ravn Olsen, T: 23 88 58 06, [email protected]

I Memox Døgnindsats rykker et team af familiekonsulenter ind i familiens hjem for at skabe den fornødne sikkerhed omkring familiens børn døgnet rundt, indtil en varig løsning på familiens situation er fundet.

Når Memox Døgnindsats sættes i gang, bliver et hold af familiekonsulenter en del af familiens eller børnenes hverdag i døgnets 24 timer.

Derfor lægger Memox altid vægt på, at så få konsulenter som muligt får deres gang i hjemmet, mens indsatsen kører. Ligesom det gode samarbejde mellem konsulenterne bliver prioriteret højt.

Familiekonsulenter med fælles mål

”Når man  til stede i familiens liv døgnet rundt, er det afgørende, at alle på holdet spiller hinanden gode og følger op på fælles aftaler. Vi er måske forskellige. Men vi går alle ind i opgaven som professionelle med et fælles mål,” fortæller Nashia, som er familiekonsulent i Memox.

Hun har for nylig sammen med fem andre familiekonsulenter været tilknyttet en døgnindsats. Her handlede det om i en periode at skabe sikkerhed  for en søskendeflok, der ikke kunne bo sammen med deres forældre.

FAKTA:  Hvornår kan en døgnindsats sættes ind?

• Når der er en så alvorlig grad af bekymring, at en anbringelse uden for hjemmet er under overvejelse.
• Når kommunen har brug for at skabe sikkerhed for børnene, mens en potentiel anbringelse afdækkes.
• Når børnene/barnet i en periode ikke har mulighed for at være sammen med forældrene og har brug for støtte og omsorg, indtil kommunen har fundet det rigtige anbringelsessted. Eller den rette plejefamilie. Dét giver mulighed for at holde søskende samlet.
• Når familien befinder sig i en særligt sårbar periode, fx i forbindelse med en hjemgivelse.

Nashia oplever, at det er et stort plus, at Memox matcher familien med familiekonsulenter, der taler familiens modersmål og har kendskab til den kultur, familien er rundet af.

”I døgnindsatser er vi  i udgangspunktet uønskede gæster. Derfor skaber det større tillid i relationen, at vi taler samme sprog som familien eller børnene. Det er helt afgørende. Både i forhold til at få familien  til at åbne op og samarbejde i hverdagen. Og i forhold til at inddrage netværket. Er der støtte at hente i netværket, så er det nemlig vigtigt at få dem på banen,” siger hun.

Forudsigelige rammer for hverdagen

I en døgnindsats arbejder familiekonsulenterne med at opbygge forudsigelige rammer omkring hverdagen med faste spisetider, madplaner, badetider, sovetider og aktivitetsplaner mv. Alt dét, som udgør en tryg base, der kan støtte op om en positiv udvikling for både børn og forældre døgnet rundt. Og give mere tid og overskud til det enkelte barn i familien.

” I løbet af døgnindsatsen oplever familien mange skift i hverdagen med mange fagpersoner, der kommer og går i hjemmet. Derfor er gentagelser og faste rutiner  vigtige for familien,” siger Nashia.

Medbestemmelse for alle

Men Nashia og hendes kolleger kommer ikke bare ind i hjemmet endevender det hele. De arbejder altid på at inddrage både børn, forældre og netværk i alle beslutninger. Og de er konstant nysgerrige på de ting, som allerede fungerer godt. Og  som de derfor skal støtte familien eller børnene til at gøre endnu mere af.

Memox har gode erfaringer med at holde ugentlige familie- eller børnemøder. De er med til at give  både børn og forældre størst mulig medbestemmelse . På mødet er alle med til at planlægge den kommende uge og tilkendegive, hvad de har lyst og energi til at kaste sig ud i. Målet er, at både store og små skal være involveret i alt. Fra praktiske gøremål i hjemmet til aktiviteter ud af huset.

Viden om både udfordringer og stjernestunder

Når Memox er til stede i familien 24/7, har holdet af familiekonsulenter rig mulighed for at observere både udfordringer og stjernestunder. Det giver masser af viden om samspillet og dynamikken i familien. Derfor kan Memox tilbyde familiens sagsbehandler et hyppigt flow af informationer. Det fortæller Tenna Holm, som er chef for socialfagligt center i Memox.

”Vi holder ugentlige – og nogle gange – daglige opfølgningsmøder med familiekonsulenterne med afsæt i Signs of Safety. Og efterfølgende sender vi en SoS til sagsbehandler, så hun eller han kan følge tæt med i udviklingen.”

Kort opsigelsesvarsel

I døgnindsatser tilbyder Memox et opsigelsesvarsel på 7 dage.

”En døgnindsats er omkostningstung. Derfor vil vi gerne give kommunen muligheden for forholdsvist hurtigt at komme ud af kontrakten, hvis der ikke længere er behov for den massive støtte,” siger Tenna Holm.